Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
film:syn

Annonce


Campinghygge med Wassim Hallal Foto Rasmus Schønning

Campinghygge med Wassim Hallal

Lidt udenfor Aarhus by ligger en fantastisk campingplads med udsigt til Aarhus-bugten. Det er sommer, det er sol, og fuglekvidder kan høres i Marselisborgskoven som campingpladsen ligger ved. Med DCU Camping Aarhus - Blommehaven, kan en campingoplevelse i den danske natur næsten ikke fås bedre.

Denne gang får Anne-Vibeke besøg af kokken og indehaveren af Restaurant Frederikshøj i Aarhus, Wassim Hallal. Wassim er født i Beirut, men kom til Danmark i 1985. Han har blandt andet arbejdet på Hotel d’Angleterre og Formel B i København. Med Wassim Hallal i spidsen, fik Restaurant Frederikshøj i 2015 en Michelin-stjerne, som efterfølgende er blevet bevaret hvert år.

I programserien ”Campinghygge”, inviterer dk4’s faste rejse- og campingvært Anne-Vibeke 11 forskellige kendte danskere ud i naturen og på camping for at tale om, hvorfor vi skal rejse, og hvad det betyder for os mennesker at komme hjemmefra og opleve Danmark og udlandet sammen med familie og venner. Hver gæst kommer med deres bud på favoritsteder i Danmark, deres drømmerejse, deres første rejse og rejsen de aldrig glemmer.

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.