Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Kl. 00.25
Fiskemagasinet

KulturHave med Lasse Andersson

I 2015 blev Lasse Andersson udnævnt til leder af Utzon Centret i Aalborg, og i 2020 fulgte så udnævnelsen som museumsdirektør for Kunsten i Aalborg.

Lasse Andersson er oprindeligt uddannet arkitekt og har en Ph.d. i kulturplanlægning og kreativt entreprenørskab fra Aalborg Universitet, hvor han også fungerede en årrække som ekstern lektor i urban design.
Andersson fortæller i ”KulturHave”, hvordan han ser et kunstmuseums rolle fremover, og hvilken position det er vigtigt at indtage i forhold til publikum og omverdenen.

På Utzon Centret har Lasse Andersson skabt et af landets nye, centrale udstillingssteder for arkitektur - herunder særlig formidling af fagets kunstneriske dimensioner til børn og unge, og denne erfaring tager han med til Kunsten.

I programmet fortæller museumsdirektøren også om de synergier, der ligger i at være chef for to vigtige institutioner på samme tid, og om det meget omtalte samarbejde mellem Louisiana og Kunsten.
Hvilke muligheder og visioner åbner sig i et samarbejde mellem to store museer i hver sin ende af landet?

Andersson fortæller også om nogle af de aktiviteter og formidlingsmæssige tiltag, der er sat i værk på de to institutioner, og hvad vi kan forvente os de kommende år!

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE A/S.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.