Julemærket – en enkel idé, med en kæmpestor betydning. Et godt eksempel på, hvad vi er i stand til, når bare vi er mange nok; sommerfuglens vingeslag, der kan mærkes på den anden side af kloden. 
	  
	  	  	  
	  Julemærket blev trykt i Danmark for første gang i 1904 og har siden ændret livet, til det bedre, for mange mennesker, også i andre lande. I ”Historien om julemærket” fortæller datteren til Julemærkets opfinder Einar Holbøll, Agnethe Holbøll om sin karismatiske far – og om hvordan ideen bag det lille mærke blev til virkelighed. Men det hele handler ikke om dengang.
Også i dag er salget af julemærker og julekort – samt alle andre ting, der er kommet til, i takt med, at brevene er blevet færre – med til at gøre livet bedre for mange unge mennesker. Vi er bl.a. med til åbningen af julemærkehjemmet Liljeborg.


 
  
 
        		  	 
                 
                 
                 
              
